Er du vild med at synge og går i 3. klasse eller derover? Så er det måske dig, Solrød Strandkirkes juniorkor har brug for.

”Vi satser på at have minimum 20 korister, og lige nu er vi et godt stykke fra målet, så vi vil gerne have flere sangglade piger og drenge med. Du er meget velkommen til at komme og synge med os hver torsdag kl. 15.30-16.30”, siger Ove Mathiesen, der er organist og korleder i Solrød Strandkirke.

Det er gratis at synge i koret, som optræder ved flere koncerter og familiegudstjenester i løbet af året.

”Koret synger en masse sange og salmer, hvoraf nogle er med fagter og dans. Desuden lærer koristerne basal nodelæsning og synger flerstemmigt i alle mulige stilarter, så korundervisningen er ganske varieret. Det er både sjovt, hyggeligt og lærerigt”, fortæller Ove Mathiesen.

Hvis du er interesseret i at høre mere om juniorkoret, kan du kontakte Ove Mathiesen på mobil 2660 1216.
Du er også velkommen til bare at møde op i god tid før en prøve (torsdag kl. 15.20) i Solrød Strandkirke.

Kilde: Solrød Strandkirke

Deltag i debatten
Del.