Rigtig jul skal da være med gospeltoner i Solrød Strandkirke

Så er Gospelkoret Joyful Noise klar med årets julekoncerter i Solrød Strandkirke

Den gode stemning og de glade rytmer får atter lov at lyde i Solrød Strandkirke, når Joyful Noise i år byder indenfor til årets sidste koncerter inden korets juleferie. Det plejer at være meget stemningsfuldt.

Julekoncerterne finder sted mandag d. 5. december kl. 19.30 og lørdag d. 10. december kl. 15.00.

Der er tradition for, at julekoncerterne er velbesøgte, da der synges hjertevarm og svingende gospel med julekrydderier på.

Koncerterne med Joyful Noise i Solrød Strandkirke er traditionen tro gratis. I pauserne kan der købes kaffe og kage ligesom der traditionen tro også i år vil der være mulighed for at vinde flotte præmier, når koret afholder amerikanske lotteri.

Dirigent Peter Bernhard udtaler: “Koret kan kigge tilbage på en sæson, hvor vi kom aldeles flyvende fra start. Vi har bl.a. leveret alle sange til et dejligt bryllup i Ringsted. Vi har også været så heldige igen at være en del af Solrøds promenadekoncert og koret skal endda synge til to julearrangementer ud over vores egne to.”

Koret glæder sig til at blive styret igennem julekoncerterne med den altid veloplagte Peter Bernhard ved roret.

Skulle du selv have fået lyst til at synge med i det populære, så kontakt dem gerne på Facebook under “Gospelkoret Joyful Noise” eller via hjemmesiden www.joyfulnoise.dk.

Joyful Noise kommer også gerne og synger til dit næste event. Kontakt dem på tlf. 2117 0874.

 

Deltag i debatten
Del.