For nogle børn er livet ikke bare en leg. Det kan være fuld af frustrationer, konflikter og dårlige dage. Heldigvis gør Jonas Egmose Johnsen og hans kollegaer en kæmpe forskel for både børnene og de voksne, der er er i deres liv.

Nogle helte bærer kappe – andre gør ikke. Det er Jonas Egmose Johnsen et pragteksempel på.

Han kan hverken flyve, klatre på skyskrabere eller redde hele verden, men til gengæld gør han hver dag en kæmpe forskel for de mindste skolebørn i Solrød Kommune.

Jonas er er nemlig støttepædagog, og han og hans kollegaer hjælper børn, der har det svært i dagplejen, vuggestuen, børnehaven og skolen.

“I bund og grund skal vi sørge for, at ruste børn med særlige behov til en bedre fremtid. Hos de fleste af de børn, vi følger, kan vi komme rigtig langt ved at være der for dem, ændre små ting i hverdagen og give dem nogle konkrete redskaber,” fortæller Jonas.

Små ændringer – store forskelle

Selvom Jonas bruger det meste af sin tid ude på skolerne, så er han ansat af Væksthuset. Det er en afdeling i kommunen – et såkaldt ressourcecenter, hvor man udelukkende beskæftiger sig med børn og familier med særlige behov. Jonas har derfor set masser af børn, hvor selv den mindste støtte kan gøre store underværker.

“Der var blandt andet en dreng, som hele tiden var sur, frustreret og ked af det, og han reagerede kraftigt på de mindste ting. For eksempel blev han tosset, når klassen skulle gå på række, og han endte på den bagerste plads,” fortæller Jonas.

Børnenes plads i rækken var besluttet af voksne, og da barnet også fremover vil komme i masser af lignende situationer, var det ikke en løsning at ændre hele beslutningen, fortæller Jonas.

“Han skal ligesom alle andre børn lære, at der er nogle rammer, man er nødt til at indordne sig under, selvom man ikke har lyst. Så vi endte med at aftale, at han gik bagerst på vej ud og forrest på vej hjem.”

Dét kompromis ændrede hele situationen for drengen, der i dag ingen problemer har med at gå på række og som også i andre tilfælde reagerer mere positivt. For selvom det ‘bare’ var et kompromis, så var det i bund og grund træning i at behovsudsætte, og dermed et skridt på vejen til bedre at acceptere, at der ofte er nogle rammer, man må følge.

Fra krig og traumer til kram og tillid

Nogles behov kan stilles ved et kompromis. Andre behov kan stilles ved, at læreren skriver på tavlen, hvad børnene skal lave, og hvor længe opgaven tager. Men der er også de børn, der kræver noget helt ekstraordinært.

“Vi arbejder blandt andet med børn, som kommer fra traumatiserede hjem, eller som er flygtet fra krig og maskingeværer. De har forfærdelige oplevelser med sig, og de har en oplevelse af, at voksne er nogle, der svigter. Så de har rigtig svært ved at ikke finde deres plads i det hele,” fortæller Jonas.

For disse børn er hverdagen ofte fyldt op med frustrationer og konflikter og præget at ryge ind og ud af undervisningen. Ind i mellem kan det ligne en umulig opgave at ændre på, og Jonas har flere gange kigget kollegaer og lærere dybt i øjnene og spurgt; kan vi lykkes med det her?

Opbakning og viljen til at skabe en bedre fremtid for barnet har Jonas heldigvis altid fra både lærere, pædagoger og forældre. Så med intens støtte lykkes det skridt for skridt at ændre hverdagen for børnene.

“Vi arbejder meget med dem og viser dem, hvordan man kan håndtere konflikterne. Vi lærer dem, hvordan man opfører sig, og så opbygger vi en utrolig vigtig tillid mellem børnene og de voksne,” fortæller Jonas.

Når han møder nogle af børnene i dag, så er det med kram, smil og en enorm glæde.

“I dag hænger de på mig og spørger, om vi ikke nok skal lave et eller andet sjovt. En af dem fortæller mig tilmed, at han bliver glad, når han ser mig hjælpe andre. Det gør et stort indtryk på mig, at vi kan rykke dem dertil,” fortæller Jonas.

Vi hjælper ikke kun barnet

Selvom Jonas selvfølgelig bruger en del tid på de børn, der er er fokus på, så hjælper han også til i resten af klassen, når eleverne har brug for hjælp. Derudover vejleder han lærerne undervejs inde i klasselokalet, og netop denne relation er altafgørende for, at Jonas og kollegaerne kan lykkes med deres arbejde.

“Vi er der kun i en periode, men de er der hele tiden. Derfor er det fundamentalt vigtigt, at vi får skabt en relation os voksne imellem, så lærerne er modtagelige for vores vejledning. Ellers er det umuligt for os at gøre en forskel for barnet,” forklarer Jonas, som heldigvis oplever en stor glæde og velvillighed fra både lærere, pædagoger og forældre.

“Det driver mig, at jeg kan gøre en forskel, men også at jeg kan hjælpe andre til at gøre en forskel. Jeg kan se, at de redskaber, vi giver til de voksne, rykker på børnene, og de kan være med i undervisningen uden at blive frustreret og kede af det,” siger Jonas.

Væksthuset, som Jonas er ansat af, har nu i 10 år hjulpet hundredvis af børn og familier til en bedre hverdag. Har du lyst til at vide mere om Væksthuset, kan du besøge hjemmesiden vaeksthuset.solrod.dk.

Faktaboks:
Fire gode råd fra Jonas:
1. Hav en god kontakt med din barn hver dag. Brug mindst 15 minutter på at tale om noget, der interesserer dit barn.
2. Lær dine børn at løse problemerne. Bliv i konflikten og konkluder, at I ikke er enige. Foreslå i stedet nogle gode løsninger.
3. Opsøg relationer til barnet. Lav private legeaftaler med børn fra dit barns klasse.
4. Ingen hurtige fix. “Kom nu videre” løser ingenting. Sæt dig i stedet ned og spørg, hvorfor dit barn reagerer, og lad ham/hende føle sig hørt. Hjælp barnet til at forstå, hvorfor han/hun reagerer.

Kilde: Solrød Kommune

Deltag i debatten
Del.