Sæson 2018 blev sæsonen hvor ITG-Racingteam for første gang, vendte frontklappen mod de udenlandske baner.

ITG-Racingteam blev i starten af året, kontaktet omkring at komme ud og prøve kræfter med de store udenlandske baner. Teamet gik i tænkeboks, men da muligheden om at komme til at køre på selve Le Mans banen, blev aftalen straks indgået.

Le Mans Bugatti banen ligger i Frankrig, 1387 km. hjemmefra og er hjemsted for det årlige 24 timers løb, hvor alle de største har kørt, alt fra Jacky Ickx til vor danske 9 gange vinder, Tom Kristensen og nu var det altså blevet ITG-Racingteam’s tur.

Onsdag d. 05-09-2018 kl. 14.00 drog ITG-Bussen mod Frankrig, hvor teamet ankom torsdag aften. – Teknisk kontrol og førermøde blev klaret fredag morgen, og kl. 14.20 var der 25 minutters træning på banen.

Banen er 4.2 kilometer lang og derved noget større, end de danske racerbaner, som ITG-Racingteam tidligere har besøgt, så både racer og kører, skulle lige finde rytmen.

 

Kl 15.30 begyndte tidstagningen, så teamet nåede kun lige at fylde benzin på raceren og så var det ud igen, og prøve at sætte dagens bedste tid. – ITG-Racingteam kvalificeret sig som nr. 31 generelt og som nr. 12 i sin klassen, ud af næsten 50 biler på banen. Bedste tid: 2.09.576.

Lørdag d. 08-09-2019 skulle 1. heat køres og ITG-Raceren startede på en 31. plads og fik en god start og var oppe en 25. plads, men efter 30 minutters hård, men fair kamp, blev bremserne varme, rigtig varme. Så ITG-Raceren måtte køres forsigtigt i mål og sluttede på en 35. plads og nr. 14 i klassen.

2. heat skulle også køres om lørdagen og ITG-Raceren startede som nr. 35 og kom igen godt fra start og denne gang blev der “sparet” på bremserne og efter 30 minutters  hård kamp, sluttede ITG-Raceren på en nr. 27  plads og nr. 11 i klassen.

3. og sidste heat skulle køres søndag og ITG-Racingteam var klar – ITG-Raceren startede på en 27. plads og kom godt fra start. – 30 minutter senere var weekendens bedste tid kørt – 2.05.074, altså 4,5 sekund hurtigere end kvalifikationen, og en generel 25. plads og nr. 9 i klassen.

Søndag eftermiddag vendte ITG-Racingteam frontklappen hjemad, og vil gerne takke vores super crew samt Le Mans for en super oplevelse.

Sidst men ikke mindst, skal der lyde et kæmpe tak til alle vores sponsorer som har gjort dette muligt.

Kilde: ITG-RACINGTEAM A/S

Deltag i debatten
Del.