Solrød Kommune vil gerne vide, hvad du mener om den “nye” cykelsti mellem Jersie og Lille Skensved.

Fræser du afsted på cyklen, starter du bilen op, eller foretrækker du at tage bussen?

En nyere dobbeltrettet cykelsti mellem Lille Skensved og Jersie kan have ændret på transportvanerne, og derfor vil Solrød Kommune og Køge Kommune meget gerne høre om borgernes vaner.

Borgernes vaner kan nemlig have betydning for fremtidens planlægning inden for trafik og sikkerhed, og derfor opfordres trafikanter i området omkring den “nye” cykelsti fra Lille Skensved til Jersie til at deltage i undersøgelsen.

Undersøgelsen skal besvares digitalt. Man kan finde link til undersøgelsen via http://byogtrafik.ramboll.dk/cykelsti

Er man flere i husstanden, skal alle være meget velkomne til at besvare undersøgelsen.

Kilde: Solrød Kommune

Deltag i debatten
Del.