Så skal vi snart til valgurnerne og afgive vores stemmer igen. Det bliver drønspændende, hvem der vinder, og intet er givet på forhånd. Ingen kan på nuværende tidspunkt sige noget om, hvem der bliver valgt, og hvem der bliver skuffede. Hvem går frem, og hvem går tilbage? Vi ved det ikke, før alle stemmer er talt op. Og det er faktisk virkelig noget, vi skal være glade for. For det betyder jo, at vi har et åbent demokrati, hvor alt kan ske, og hvor alt tæller.

Ifølge det britiske ugemagasin The Economist, som er et af verdens mest troværdige medier, er demokrati nemlig slet ikke særligt udbredt. Magasinet har listet 167 af verdens lande op efter, hvor demokratiske de er, og de vurderer, at der faktisk kun er 24 demokratiske lande i hele verden.

Skruen uden ende

Vi hører meget om politikerlede på kryds og tværs i øjeblikket. Vælgerne er trætte af politikerne, fordi de lover for meget og holder for lidt. Politikerne er trætte af journalisterne, der beskæftiger sig for meget med negative historier og fokuserer for lidt på substans. Journalisterne er trætte af politikerne, der svarer udenom eller slet ikke vil svare på spørgsmålene. Og politikerne er trætte af vælgerne, fordi de ikke forstår, hvor geniale deres forslag er.

Det er skruen uden ende, og pointen er, at alle, der interesserer sig for politik og demokrati, er trætte af nogle andre – og så ender man måske med at opgive at følge ordentligt med i.

Demokratiet kommer ikke at sig selv

Men det skal man jo netop ikke. Det må vi aldrig gøre. Det er lige nøjagtigt samspillet, modspillet, uenighederne, diskussionerne og taktikken mellem alle dem, der engagerer sig i demokratiet, der er demokratiets store styrke. Det er det, der former debatten og danner folks holdninger. Det er det, der gør det lettere for vælgerne – både for dem, der interesserer sig meget for politik, og dem, der i mindre grad interesserer sig for det – at danne sig holdninger til tidens store politiske emner.

Tænk på alle de lande rundt omkring i verden, der ikke er blandt de 24 demokratiske lande. Der er faktisk mange overraskelser på listen. Belgien, Estland, Polen eller Tjekkiet. Lande, som vi ellers normalt godt kan sammenligne os med. Der er ikke altid fri debat. Der er ikke altid fri presse. Mange steder kan du ikke engang deltage i demokratiske afstemninger om, hvordan parlamenter eller byråd skal se ud. Mange steder i verden sidder der en håndfuld mænd – eller måske oven i købet kun en enkelt – og bestemmer alt, hvad der skal ske.

Danmark blandt de mest demokratiske

Selvfølgelig skal vi ikke sammenligne os med de værste, og Nordkorea eller Zimbabwe er selvfølgelig i en helt anden kategori. Men jeg synes, vi skal huske på, at demokrati, stemmeret og fri debat ikke er så forfærdeligt almindeligt igen. Derfor skal vi kramme og knuselske demokratiet. Det er ikke kommet af sig selv, og det udvikler sig kun, fordi vi diskuterer og debatterer med og mod hinanden. Det kan for nogen blive lidt trættende – og især i disse valgtider, hvor mange taler om valg og politik – men det er netop i disse tider, at det viser sit værd.

Danmark er i øvrigt nummer fem på toplisten over verdens mest demokratiske lande. Det er værd at huske på, hvis diskussionerne går lidt højt en gang imellem. Der er faktisk mange, der slet ikke kan diskutere – hverken på et højt eller lavt plan. Godt valg til alle!

Morten Scheelsbeck
Journalist
Solrød Strand​

Deltag i debatten
Del.