Hornsleth flytter Solrød Strand – blot for fire dage

HORNSLETH udstiller 15. – 18. marts i Solrød Center 

Solrød Center 18a (overfor Super-Brugsen)  
#HASSS ( Hornsleth Art Show Solrød Strand ) 

 

 

 

 

 

Martin Nielsen og firmaet EL-TEK står bag denne unikke chance for at opleve Kristian von Hornsleths vilde malerier i fire dag fra torsdag den 15. til søndag den 18. marts Solrød Strand.

 

 

 

 

 

 

 

Udstillingen omfatter malerier, skulpturer og kunsttryk, er åben for alle med mulighed for at købe værkerne.

Åbningstiderne er:
Torsdag til Lørdag 10-18
Søndag 10-16

Foredrag: Lørdag den 17. marts kl 14 vil Hornsleth selv være tilstede og vil fortælle om værkerne

Hvorfor?

Martin Nielsen fortæller:

Hornsleth er efter min mening en af få kunstnere i dag der begejstrer mig og som jeg ikke falder i søvn af. Han formår altid at provokere mig med vigtige samfundsmæssige dilemmaer, og altid med super flotte farver og snedig god humor. Jeg har fulgt hans kunst i mange år og har selv samlet på hans værker, og jeg har altid haft lyst til at dele min passion for Hornsleth-kunsten med alle vore venner, bekendte og alle andre her i Solrød. Nu er det lykkedes at overtale Kristian til at lave dette unikke event hos os i Solrød Strand.”

 

 

 

 

 

 

Hornsleth fortæller:

Uden passionerede kunstsamlere med store hjerter og mentalt overskud går det slet ikke. Martin formår den svære balance at være et nysgerrigt udadvendt og gavmildt menneske og samtidigt køre en benhård og god forretning. Uden personer som Martin, der investerer i kulturen, ville vi slet ikke have et spændende kunstliv i Danmark. Jeg ser frem til en række festlige dage i Solrød Strand, og glæder mig meget til muligheden for at fremvise mine værker i dette fremadstormende byområde.”

 Kilde: Martin Nielsen – ELTEK

 

 

 

Deltag i debatten
Del.