Finansministeriets regnemaskine skal inddrage flere parametre, når konsekvenserne af forskellige lovforslag beregnes. 

I dag bliver skat og udgifter til offentlig service meget forskelligt beregnet.

En sænkelse af skatten indregnes konsekvent med et højere arbejdsudbud til følge – hvorimod en forøgelse af offentlige udgifter indregnes med et lavere arbejdsudbud til følge.

Jeg mener at ovenstående er problematisk, idet det må forventes, at offentlig service og offentlige investeringer påvirker virksomheders og borgernes adfærd, dvs. at det har dynamiske effekter via arbejdsudbud og indsats på arbejdet.

I 2017 vurderede de økonomiske vismænd f.eks. at det samfundsøkonomisk kan betale sig at investere i vores daginstitutioner, fordi forældre gerne overlader deres børn til ordentlige institutioner med gode normeringer og skynder sig på arbejde. På trods af det åbenlyse bliver de såkaldte dynamiske effekter ikke indregnet.

Hvis udgifter til offentlige service, såsom daginstitutioner eller infrastruktur ikke indregnes, fordi der ikke er produceret tilstrækkeligt empiri, ja så mener jeg, at det er på tide at få det produceret, så resultaterne ligner virkeligheden.

Kilde: John Wennerwald – Regions- og byrådsmedlem for Socialdemokratiet

Deltag i debatten
Del.