I HB Køge bruger vi ca. 3 mio. kr. på talentudvikling, og flere ønsker at diskutere, hvorfor vi ikke bruger de penge på at hente nogle erfarne spiller til divisionsholdet, så vi kan komme i Superligaen. Det er meget simpelt. Det er ikke vores strategi. Talentudvikling er kernen her i klubben, og vi skal nok komme i Superligaen, når vi er klar til det og på vores måde.

Fakta

· I et tæt samspil mellem ungdomselitetrænerne og divisionsholdets trænerstab blev der i foråret 2016 udarbejdet en 3-årig elitestrategi for arbejdet med talenterne i HB Køge. Dette for at sikre sammenhæng fra ungdom til senior og for at sikre at procedurer, spillestil og træningsøvelser er gennemgående.

· I november måned kom det frem, at HB Køge har fået tildelt et DBU Topcenter. Det vil udvikle klubben og arbejdet med samarbejdsklubberne. Ian Pedersen er hovedtræner, og Dan Rasmussen er koordinator. De vil blive assisteret af en masse trænere fra HB Køge og moderklubberne Køge- og Herfølge Boldklub.

· Vi er så privilegerede i HB Køge, at vi har trænere på divisionsholdet, der ynder at se ungdomsholdene, og forstår og bidrager til at talentudviklingen fortsat er kernen i vores klub. Derfor har vi månedlige møder på tværs mellem holdene, vi tager på studieture sammen, laver spillestilsudvikling i fællesskab, og senest har vi i forum udviklet gennemgående træningsøvelser. Det betyder, at HB Køge stadig stormer derud af med at lave egenudviklede spillere til klubbens divisionshold. Se medsendte skema, hvor et uafhængigt firma på objektive målinger placerer HB Køge på en 2. plads i Danmark på egenudviklede spillere (efter FC Nordsjælland) og en 1. plads på yngst gennemsnitsalder (foran FC Nordsjælland). Vi er således – ifølge Tonsser undersøgelsen bedre end 9 danske Superliga klubber og nr. 1 i 1. division.

· Ved overgangen til 2018 har vi nu også et fælles U13 hold – foruden U14, U15, U17, U19 og 1. Divisionsholdet. For at være optimalt besat er der tilført 7 nye ansigter til HB Køges eliteungdomsafdeling. Herunder to scouts til at være med til at skaffe endnu bedre viden om områderne rundt om os. Det drejer sig om Tomas Myssen – bosiddende i Nr. Alslev og ansvarlig for scouting af område Syd og Engin Renkli – bosiddende i Ringsted og ansvarlig for scouting af område vest og midt

Trænerbesætning

U19
Dani Mujkanovic – Kom før sidste sæson fra Næstved, og fortsætter som cheftræner for U19 (DBU A-licens)
Ismet Didriksen – Ny fra Karlslunde og tidl. været i Rishøj. Ambitiøs fyr vi forventer os en del af

U17
Steen Knudsen – Steen har gennem mange år været en sikker mand på holdet i HB Køge (DBU A-licens)
Asger Vielsted – Det samme gælder Asger, der fortsætter som assistent for Steen

U15
Frank Thøgersen – Er tilbage i HB Køge. Kender klubben indefra og kommer med stor ballast (DBU A-licens)
Jens Brøchner Jensen – Jens kommer med stor erfaring fra samarbejdsklubben Bjæverskov

U14
Dan Rasmussen – Har været med i HB Køge i lang tid. Årets træner 2017, og overtager nu U14 (DBU A-licens)
Frank Blaase – Kommer med masser af erfaring fra samarbejdsklubben Haslev FC

U13
Thomas Jensen – Overtager det nyeste HB Køge hold. Et sikkert kort med stor erfaring (DBU A-licens)
Mathias Stenstrøm – Et ungt men stort trænertalent, der kommer fra Herfølge BK

Der er dog stadig masser af steder, vi kan forbedre os – og jeg kan give en garanti for, at det arbejder vi på hver eneste dag året rundt.

Med disse ord vil jeg gerne på vegne af HB Køge ønske alle en glædelig jul og et lykkebringende nytår.

Kilde: Per Rud – Adm. direktør / Sportsdirektør – CEO / Sports Director HB Køge A/S

Deltag i debatten
Del.