En ny spændende sport har fundet frem til Havdrup og interessen er stor for det nye tiltag, hvor man gør leg med legetøjspistolen Nerfgun til en sport a la paintball og lasergame, hvor man inddeles i 2 hold som kæmper mod hinanden. Her skydes der dog med skumpile og skumkugler og alt foregår i et trygt og sikkert miljø.

I vinterferien afholder Havdrup Gymnastik for tredje gang et stort Nerf-Event, hvor man kan komme og prøve foreningens fantastiske Nerf bane.

Det eneste man skal gøre er at tilmelde sig og komme med sin egen Nerf-Gun og en drikkedunk og evt. lidt at spise. Foreningens fantastiske instruktør Christian er klar med et hav af skumpile og sikkerhedsudstyr, og vil guide holdene igennem spil som f.eks. “Capture the flag”, “Rambo” og “Last man standing”.

Det foregår i Havdrup Idrætscenter onsdag d. 21/2-2018 – i vinterferien i uge 8. Der kan vælges mellem 2 hold: Kl. 10.00-12.00 og kl. 12.30-14.30.

Tilmelding foregår på hjemmeside under ‘Tilmelding’ og det koster 50 kr. at deltage pr. hold.

Det er ikke noget krav at man er medlem af Havdrup Gymnastik, dette event er åben for alle børn fra 8 år, som har lyst til at røre sig lidt i vinterferien og prøve hvad det vil sige at deltage i en “Nerf-War”.

Tilmelding efter “først til mølle”-princippet, så man skal skynde sig for at få en plads.

Kilde: Havdrup Gymnastikforening

Deltag i debatten
Del.