Torsdag d. 4. april kl. 19 gæster modeskribent, garderobestylist og personlig shopper Laura Lava Solrød Bibliotek og Kulturhus.

Denne aften fortæller hun om hverdagstøjets hemmeligheder og viser dig hvordan du opbygger en garderobe, der kan mixes og matches, så den bugner af muligheder og ikke begrænsninger – også en grå mandag morgen.

I foredraget får du hjælp til at:

  • Blive ven med både dit spejlbillede og din garderobe, med mentale redskaber og praktiske stylingtricks
  • Købe det rigtige, i stedet for fejlkøb eller det du plejer
  • Vælge tøj med omhu, så det er en direkte kilde til velvære og ja, selvværd.
  • Få et klimavenligt tøjforbrug, fordi du køber det du har brug for, i stedet for ’tøjtrøstespisning’

Undervejs serveres et glas bobler og lidt søde sager.

Det koster 50,- at være med og billetter købes på www.solbib.dk

Kilde: Solrød Bibliotek

Deltag i debatten
Del.