Søndag d. 15. juli 2018 kl. 9.00 – 12.00

Kom og lad os nyde den danske sommer på en dejlig tur til den fredede del af Staunings Ø. Her har fuglene siden april haft fred for mennesker og hunde, mens de har ruget årets kuld ud. Nu er ungerne fra reden og såvel ungfugle som voksne fugle fouragerer i lagunen sammen med fugle på vej sydpå fra nordligere egne. Alle skal være i gode foderstand inden den lange rejse sydpå til vinterens opholdssteder.

Brushane

Vores guide Bjarne Bo Jensen forstår at krydre de faglige oplysninger med gode huskeregler og små anekdoter. Han står for øvrigt bag internetsiden: www.fuglehaandbogen.dk, hvor man kan se flotte fuglefotos og følge hans dagsaktuelle indlæg om fuglelivet generelt.

Edderfugle

Vi mødes på P-pladsen ved Jersie Strandpark d. 15. juli kl. 9.00. Kør ind fra rundkørslen på Jersie Strandvej. Fra P-pladsen går vi gennem klitterne langs lagunen ud til sydspidsen af Staunings Ø, hvor de store flokke af rastende og fouragerende vadefugle tydeligt ses.

Splitterner

Husk fornuftig påklædning, lidt at drikke undervejs og ikke mindst kikkert og evt. fotoapparat.
Det er gratis at deltage i turen, der varer ca. 3 timer.

Tilmelding er ikke nødvendig og alle er velkomne!
Kontakt: solroed@dn.dk

Følg os på Facebook: DN Solrød eller www: dn.dk/solroed

Kilde: Jens Garde – DN Solrød

Deltag i debatten
Del.