Fredag den 26.januar kl. 05.37 anmeldte en lokal familie, at manden, hvis vækkeur netop havde ringet, var stået op og havde overrasket en indbrudstyv, som var i færd med at lukke havedøren op.

Der var boret et hul i havedøren, så tyven kunne få adgang til det indvendige håndtag.

Manden udenfor tog flugten og forsvandt i ukendt retning.

Den mistænkte blev beskrevet som:

Mand, ca. 180 cm høj, lys i huden, iført sort tøj med en hætte fra hættetrøje over hovedet.

Politiet ledte efter manden, der ikke fik noget udbytte, i området, men fandt ham ikke.

Familien har nu fået installeret alarm samt fået udskiftet alle låse i hele huset.

Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi

Deltag i debatten

Del.