Kom og hør foredrag med Tamara & Georg Julin, om generelt at forberede sig til den 4. alder, og efterfølgende diskussion omkring udfordringen ”Hvordan fastholder vi seniorer i Solrød kommune”.

Onsdag den 27. februar 2019 kl. 19:00 i Solrød Aktivitets- og Frivilligcenter.

Invitation til spændende foredrag om Tamara & Georg Julin’s studier og gode råd fra deres bog ”Den 4. alder”, og de slutter med fokus på boligovervejelser, der allerede skal tages hul på i ”Den 3. alder”.

Hvorfor seniorboliger i Solrød Kommune?

• Mindre alternativ leje- / ejerbolig ønskes i det vante miljø og nær familien.

• Hus og have er blevet for stort, og ikke handicapvenligt.

• Fortsat ønske om at deltage i det lokale netværk og fællesskab.

• Der sikres trivsel og højere livskvalitet for seniorer.

• Føler sig tryg i Solrød Kommunen, hvor mange har boet i rigtig mange år.

• Seniorer bekendt og fortrolig med Solrød Kommunes service og tilbud.

• Seniorboliger er en win-win situation for Solrød Kommune ved rotation i boligmarkedet.

Hvad er alternativet til nuværende bolig idag, og hvordan kommer vi igang?

Efter foredraget vil der blive fokuseret på hvorledes ”Fastholder vi seniorer i Solrød Kommune”, som både er en udfordring for borgere og kommunen, hvor man skal ”tænke fremad”.

Ældrerådet vil være repræsenteret i mindre grupper efter foredraget, og man vil kunne drøfte emnerne:

• Seniorboliger og seniorboligfællesskaber

• Hjemmeboende svage ældre i specielt indrettede boliger

• Boligpolitik for Solrød Kommune juni 2019

Foredrag er gratis og af hensyn til forberedelse og servering af kaffe og kage bedes I tilmelde jer på ssk.nemtilmeld.dk eller telefon 2715 4502 / 2221 1403.

Alle er velkomne, og vi håber at se rigtig mange.

Kilde: Solrød Ældreråd

Deltag i debatten
Del.