De helt store smil var fremme ved den årlige forårsfest i Solrød Støttecenter, hvor DJ Lina spillede op til dans.

Det var en igen i år en bragende succes, da Solrød Støttecenter, som er et støttecenter for voksne psykisk udviklingshæmmede, afholdt den årlige forårsfest.

125 feststemte deltagere fra Solrød, Køge, Borup, Stevns og Greve var mødt op for at hygge sig med hinanden og spise noget lækkert mad.

”Det er en fest, som alle deltagere ser frem til hvert år. I år havde vi besøg af DJ Lina fra Solrød, som stod for musikken, og der var et stort lotteri, som var sponsoreret af mange af de lokale butikker i Solrød,” fortæller Marlene Hansen, der er en af festarrangørerne fra Job- og Socialcentret i Solrød Kommune.

Hvert år bliver der et lille overskud fra lotteriet, som bliver brugt på at give brugerne af Solrød Støttecenter nogle oplevelser ud over det sædvanlige.

”Alle borgerne i Solrød Støttecenter ser frem til at kunne deltage i et arrangement fra overskuddet,” siger Marlene Hansen, som sender en kæmpe tak til de butikker, der har sponsoreret flotte gaver til festen.

Sponsorerne er: Super Brugsen, Dantes Restaurant, Zalza, Butik Niels Ove, Solrød Cykler, Frisør Stender, Frisør Mox, LJ foto, Delfin Sengecenter, Center Kebab, Matas, Garn og stof, Lokkemad, Solrød Apotek, Profil Optik, De Kreative Tøser, Fusion, Tippy, Tandlæge Ninna Brink Larsen, Frk. Fryd, Pennie, Husk kaffen, Erik Sørensen og HB Køge.

Deltag i debatten
Del.