Forår betyder fernisering i Havdrup Sognehus. Årets udstiller i er Marianne Olsen Lange fra Salløv, som udstiller malerier og tryk på papir, som er en slags poetiske naturrefleksioner, primært med akrylfarve, serigrafi og mixed media med silkepapir.

”Det er billeder, som er udtryk for, at jeg har eksperimenteret og afprøvet noget mht. farve eller teknik, og det kan godt være en lang proces at nå frem til noget, som jeg synes er helt færdigt.  Men det er en glæde at fordybe sig og skabe noget, og det er dejligt, hvis det også kan glæde andre” siger Marianne Olsen Lange, der ser frem til sin første udstilling alene.

Marianne Olsen Lange er 53 år og lærer på Tune Skole. Hun er uddannet på seminariet med billedkunst som linjefag, men i de sidste 10 år har hun også taget det op privat og deltaget på forskellige malerhold hos kunstnere for at dygtiggøre sig og udforske maleriets muligheder.

Marianne Olsen Lange

Menighedsrådet i Havdrup indbyder til fernisering på Mariannes billeder torsdag den 5. april. Kl. 19-20.30. Marianne vil fortælle lidt om sine billeder, og bagefter underholder voksenkoret Seadrops, mens der bliver budt på et glas vin og lidt snack.

Billederne kan ses i sognehuset på Bistrupvang 33 frem til sommerferien.

De fleste er til salg, dog enkelte i privateje.

Kilde: Havdrup Sognehus

Deltag i debatten
Del.