Lørdag den 23. marts fra 10 til 14 går det forårsløs med løvernes genbrugsmarked i Bjæverskov.

Den milde vinter har gjort os genbrugs-klar! Fra travbanens store gamle tilskuerpavillon i Bjæverskov sælges nu ud af masser af genbrugsting og sager – på flere etager. Her er noget for alle; til unge og ældre, til hjemmet og sommerhuset. Tusindvis af smarte ting og sager; fra alle slags møbler, massevis af bøger og LP-plader, køkkenting og service, radio, lamper, et stort cyklellager(!), værktøj, tøj – til nips og småting af enhver art. Og lige nu er der ekstra mange ting til haven, til terrassen og udestuen!

Åbningstid er 10-14

Genbrugsmarkedet den 23. marts afholdes på Travbanen i Bjæverskov. Det næste genbrugsmarked er først den 15. juni. Åbningstiden for genbrugsmarkedet er fra kl. 10 til 14, og med tryk på fra starten. Indkørsel til tilskuerpavillonen sker ad Vollerslevvej 18. Og der er gratis adgang. Ydermere forefindes en café med både vådt og tørt.
Lions tilbyder forresten kørselsservice for hjemtransport af store anskaffelser. Det kan aftales på stedet.

Godt formål

– Skulle man ligge inde med nyttige og brugbare ting, som er for gode til bare at kassere eller smide ud, er vi klar til at kigge forbi, siger Per Juhl fra Lions Genbrug. Man kan kontakte os på 4088 3912 for aftale om afhentning af større partier eller dødsboer. Man kan også maile til juhl-lauritsen@mail.dk

– Det er LIONS, der står for det store genbrugsmarked, siger Per Juhl fra LIONS i Køge. Og han tilføjer, at Lions i år satser på rigtig mange kvalitetsting, der virkelig er værd at gå efter.

Overskuddet går ubeskåret til Lions’ humanitære hjælpearbejde, herunder især til lokal hjælp og støtte . Et hjælpearbejde, hvor der vel at mærke ikke bruges én eneste krone til administration.

Kilde: LIONS KØGE

Deltag i debatten
Del.