Kan I huske Shubiduasangen om ønskelisten? Sangen kom ud i 1982. Omkvædet lyder: ”Tænk hvis hver mand og tænk hvis hver mø / satte sit kryds ved liste Ø / så ku’ de andre pænt liste A / for så var det Jul hver dag”. Iørefaldende melodi for resten.

I denne tid ligger der store og farverige kataloger fra de store legetøjskæder, ligesom man kan fiske kataloger op fra postkassen fra sælgere af alskens krimskrams, der har de lidt ældre børn som målgruppe. Ved mit spisebord lyder det flere gange om dagen ”sådan en ønsker jeg mig”, og jeg tænker i mit stille sind ”ro på børnlille, hvor skal pengene komme fra?”.

Det er ikke kun katalogerne fra de handlende, der håber på en julehandel, der slår alle rekorder, der ligger i postkassen i denne tid. Også flyers, brochurer og andet godt fra de forskellige partier blander sig med legetøjskatalogerne. Her spares heller ikke på paradisdrømmene.

Alvorlige mænd og smilende damer kappes om vælgernes gunst, og der er ingen grænser for alle de gode gerninger, de vil gøre for borgerne. Hvis det altså ikke koster for mange penge, og er det noget dyrt, så må man forstå, at det er ekstra godt. Altså for nogle.

De har lovet og lovet og lovet

Sommetider kan man godt sidde tilbage med en fornemmelse af, at de lokale politikere slet ikke interesserer sig for de lokale borgere. Det er vel også i orden, hvis de har det sådan, men kunne de så ikke melde klart ud i stedet for alle disse krumspring? Jeg mener, de var også ude for at love op til sidste valg. Og forrige. Og det før det forrige.

Ingen kan være i tvivl om Dansk Folkepartis mærkesager – mere tryghed til dem, der trænger. Heldigvis er Solrød i det store hele en veldreven kommune, men der er steder, hvor der trænger til at blive rettet op. For eksempel er det vildt at proppe for mange elever ind i hver klasse. Jeg forstår godt, at det giver pæne tal på regnearket, men det harmonerer meget dårligt med de løfter, der gives.
Sunde, glade og robuste børn skal nok klare sig, men hvad med dem, der af forskellige grunde ikke er så robuste? Selvfølgelig kan man vælge at ignorere problemet, og så står man pludselig med nogle børn, der kan gå hen og blive meget dyre i drift. Det kan gøres bedre. Og det skal gøres bedre.

Så er der historien med dynerne og sengetøjet på Christians Have. Som om pensionister uden anden indtægt svømmer i penge, og nu skal de af med yderligere 250 kroner om måneden. Åh ja, det er frivilligt, men hvis man ikke har pårørende i nærheden, der kan sørge for, at man får vasket sit sengetøj, er man jo prisgivet.

Eller hvad med historien om seniorboligerne i Gulspurven? Små hyggelige og ganske dejlige lejligheder. Og så sker det der med el-scooterne. Det kan da vel ikke komme bag på planlæggerne – og politikerne – at ældre kan have et behov for en el-scooter, og at den skal være til at komme ind og ud af. Jeg forstår godt brandmyndighederne, men nogen må gøre noget for disse borgere.

Og så er der klippekortene til de ældre, der har brug for at have nogen med i byen. Faktisk sender staten penge til lige netop den ordning, men i 2015 valgte byrådet kun at bruge godt 42.000 kroner på ordningen og sende knap 260.000 kroner tilbage til statskassen.

En ridetur på kæphesten

Jeg vil gerne tage endnu en ridetur ud over stepperne på min kæphest. Halal. Jeg er fløjtende ligeglad med folks præferencer, de kan proppe sig med halal fra gry til kvæld – og omvendt under ramadanen, hvis de har lyst.
Men jeg mener ikke, det er en kommunal opgave at promovere en invasiv ideologi. Slagterier betaler en afgift til Islamisk Kulturcenter for et certifikat, der dokumenterer, at islams love overholdes.
Og nej, det er ikke de store formuer pr. slagtet kylling, men som bekendt gør mange bække en stor å. Den slags skal kommunen holde sig for god til at støtte.
Som bekendt lavede jeg en lille uformel rundspørge blandt de opstillede kandidater. Det er synd at sige, at jeg druknede i svar. Kun nogle få støttede mit forslag, mens nogle var lunkne og mere optagede af, at dem, der efterspørger halal også kan få det.
Anders Fogh Rasmussen sagde engang, at pengene fosser ud af statskassen. Jeg siger, at gode Solrød-borgeres skattekroner fosser direkte over i islams pengekasse.

Ingen kender valgdagen før stemmerne er talt op

Vi har på den politiske front i de senere år set, hvad man ellers ikke troede var muligt. Storbritannien sagde nej tak til EU, Trump blev præsident i Amerika, valgene i Holland, Tyskland og Østrig gav et fingerpeg om, at vælgerne vil noget andet, end de fastgroede politikere.
Og hvad så med Solrød? Vi har en Venstre-borgmester, der har siddet i 12 år og som end ikke kan bekvemme sig til at fortælle, hvad borgerne kan vente fra hans kant – altså ud over de rene selvfølgeligheder. En del tyder på, at bykongernes æra er ved at være forbi, og hvem ved, om den friske luft også rammer Solrød?
I skrivende stund er der nøjagtigt en uge til, at de valgforordnede tæller stemmerne op, og da man jo ikke skal spise kagen, før den er bagt, vil det være for tidligt at sige, hvad Dansk Folkeparti gør, når stemmerne er talt op. Men ingen af Dansk Folkepartis kandidater har på forhånd forlovet sig med nogen.

Med venlig hilsen
Brian Mørch
Byrådskandidat
Dansk Folkeparti.

 

Deltag i debatten
Del.