Der har den seneste tid været nogle borgere som har oplevet utryghed i Solrød Centeret, grundet unge menneskers opførsel. Denne utryghed tages meget seriøst.

Solrød Centerforening har afholdt møde med Politi, SSP og GPS-security og der er nu fuld fokus på denne problemstilling. Politiet tager Solrød Centerforenings bekymringer meget alvorligt og kan på nuværende tidspunkt bekræfte, at der ikke er tale om banderelateret kriminalitet. Derimod er der tale om en gruppe utilpasset unge, som ikke er fra Solrød Strand af.

”Vi ønsker Solrød Center skal være et trygt sted at handle og opholde sig, derfor har vi stor fokus på netop denne sag og har et godt tæt samarbejde med alle de involverede partnere” siger Centerchef, Mia Ellman

Der vil blive en øget overvågning i Solrød Center og politiet arbejder tæt sammen med SSP Solrød og Solrød Centerforening i forsøget på, at højne borgernes tryghed i Solrød Centeret.

Vi er i gang med at undersøge problemet nærmere, hvorfor man vil kunne møde mere politi i området. Hvis man har oplysninger til sagen eller ser noget, så tip os via politi app’en eller ring 114.” – siger politikommissær Anders Nyholm,Lokal Forebyggelse Øst.

Kilde: Mia Ellman

 

Deltag i debatten
Del.