Lokal Solrød Maler er finalist til ÅRETS HÅNDVÆRKER™ 2019 det er en glad Kennet Daner Petersen der har modtaget nyheden om, at Daner’s Malerservice er finalist til ÅRETS HÅNDVÆRKER™ i kategorien Årets Maler (0-4 ansatte).

Vinderne af den eftertragtede pris kåres den 10. og 11. april 2019 i Cirkusbygningen i København.

Når kåringerne af ÅRETS HÅNDVÆRKER™ 2019 finder den sted, sker det over to dage – onsdag d. 10. og torsdag d. 11. april i Cirkusbygningen i København. Her vil Østsjælland være godt repræsenteret til det stort anlagte awardshow for byggebranchen. Daner’s Malerservice der holder til i Solrød Strand, er udråbt som finalist til ÅRETS HÅNDVÆRKER™ 2019 i kategorien Årets Maler (0-4 ansatte).

Daner’s Malerservice ApS / Solrød Strand.

Skal fejres til påskefrokosten

Kennet Daner Petersen fra Daner’s Malerservice fortæller hvordan hans dag pludselig blev meget bedre, da han fandt ud af at de var blevet finalist: – Jeg vidste at finalisterne til vores kategori blev offentliggjort, så jeg holdte selvfølgelig øje, da udsendelsen blev vist LIVE på Facebook, selvom jeg gik og arbejdede i en kælder. Og da de kaldte vores navn, var jeg så glad at jeg med det samme måtte ringe til min kontordame – som også er min hustru – og fortælle den gode nyhed. Jeg er SÅ glad, og stolt over mit team – det er jo også deres fortjeneste at vi har fået så mange positive kundeanmeldelser, som nu har resulteret i en finalistplads. Det skal helt sikkert fejres i stor stil til vores påskefrokost!

Det kræver en god kundeservice at nå finalen

Virksomheden er blandt de i alt 238 håndværksfirmaer fordelt på 27 forskellige kategorier, som har fået de højeste ratings fra kunderne det seneste år på anmeldelsesportalen www.anmeld-haandvaerker.dk, der danner baggrund for kåringerne af ÅRETS HÅNDVÆRKER™ 2019. – Dagligt har vi fuld fokus på at yde den perfekte kundeservice, da vi ved at det afspejles i de anmeldelser vi får fra kunderne. Derfor er vi naturligvis stolte over at opnå denne anerkendelse, som en finalist plads til ÅRETS HÅNDVÆRKER™ 2019 er udtryk for, fortæller Kennet, som står i spidsen for Daner’s Malerservice.

De bedste håndværkere har succes

Mere end 5.000 håndværksfirmaer har fået anmeldelser på anmeld-haandvaerker.dk. Alle vurderes løbende af deres kunder på fem parameter – aftale, kommunikation, pris, tilfredshed og oprydning. Det er ottende gang vi ser en positiv udvikling, fortæller Peter Birkelund, der er medstifter af bygogbolig.dk, som står bag både www.anmeld-haandvaerker.dk og ÅRETS HÅNDVÆRKER™ 2019 og fortsætter ”Fremgangen er størst på aftale området, hvor karakteren nu ligger på flotte 4,84 ud af en skala der går til 5,00. Samlet set er gennemsnittet fortsat 4,77 som var rekorden fra sidste år. Det går således fortsat fremad for håndværkerne, som bliver stadigt bedre til at levere den gode serviceoplevelse hos kunderne.”

Glæder sig til den store aften

Kennet Daner Petersen fra Daner’s Malerservice fortæller om firmaets forventninger: – Vi ser frem til en fantastisk aften i Cirkusbygningen og håber selvfølgelig, at vi kommer til at tage vinder-statuetten med hjem til kontoret!

Kilde: Bygogbolig.dk

Deltag i debatten
Del.