Tirsdag den 14. november besøgte finansminister Kristian Jensen (V) Venstres Valgbutik i Solrød Center.

Mange borgere og virksomhedsrepræsentanter var mødt op for at møde finansministerens og høre hans syn på den aktuelle økonomiske situation. Gæsterne fik samtidig lejlighed til at høre Solrøds borgmester, Niels Hörup, fortælle om Venstres visionen for DIT OG MIT SOLRØD.

Fra venstre Borgmester Niels Hörup og finansminister Kristian Jensen

“Jeg var glad for at se de mange solrødborgere som var mødt op for at høre Kristian Jensens oplevelser her midt i valgkampen. Det er mit indtryk, at Solrøds borgere er meget interesserede i politik – ikke blot de sædvanlige emner, men politik som berører almindelige mennesker, såsom gode skoler, sikre veje og de fremtidige planer for kommunen,” siger borgmester Niels Hörup, og fortsætter: ” Jeg håber, at der de sidste dage op til valget kommer mange forbi vores Valgbutik, hvor jeg er hver dag for at tale om store og små politiske emner – eller blot hyggesamtale over en kop kaffe”.

Venstres Valgbutik har åbent hver dag i Centrets åbningstid. I den kommende weekend – har vi også åbent søndag kl. 10:00 – 14:00 –  er der flere aktiviteter og konkurrencer for børn, unge og voksne hvor alle er velkomne til at besøge Valgbutikken, Solrød Center 107 (overfor Fitness World).”

Kilde: Borgmester Niels Hörup

 

Deltag i debatten
Del.