Solrød Center forventer igen i år, at fastelavn bliver et af de helt store tilløbsstykker for byens børn.

Børn elsker fastelavn! Og i år bliver helt sikkert ingen undtagelse.

I Solrød Center er man så småt ved at forberede sig på at blive “invaderet” af drager, prinsesser, monstre og andre fantastifulde skabninger, når småfolk i alle aldre kommer på besøg for at give fastelavnstønden et ordentlig drag over nakken med battet.

”Det er SÅ sjovt at se, hvor meget børnene går op i fastelavn og hvor meget de har gjort ud af deres udklædning. Og jeg er faktisk sikker på, at de voksne tilskuere nyder det lige så meget som børnene”, siger centerchef Mia Ellman.

Børnene bliver opdelt i 4 aldersgrupper: 0-3 år, 4-6 år, 7-9 år og 10-14 år. I hver kategori er der fine præmier til både kattedronninger og kattekonger: Gavekort på 150 kr. til Solrød Centers butikker.

Bedste udklædning i hver kategori bliver også belønnet med gavekort, så der er god grund til at give den ekstra gas med kostumerne og lade fantasien få frit løb.

Efter præmieoverrækkelsen, som finder sted på Rund Scene kl. ca. 11.30, kan børnene velfortjent sætte tænderne i en lækker fastelavnsbolle.

I anledning af arrangementet i Solrød Center afholdes også en fotokonkurrence på Instagram. Tag et fastelavnsbillede og #solrodcenter. Bedste foto belønnes med et gavekort.

Læs mere om Fastelavn i Solrød Center på solrodcenter.dk

Kilde: Solrød Center

Deltag i debatten
Del.