Mandag d. 22. oktober kl. 00.47 rykkede politiet og brandvæsnet ud i anledning af en anmeldelse til alarmcentralen 112 om, at der var ildebrand i en carport på en bestemt adresse i Solrød.

Der var imidlertid ikke nogen som helst tegn på brand i carporten på den anførte adresse, hvorfor myndighederne blev i tvivl om, hvorvidt der kunne være sket en forveksling af en tilsvarende adresse i Køge.

Der var dog ikke tilfældet, hvorefter politiet henvendte sig hos ejeren af den mobiltelefon, hvorfra alarmen var indtelefoneret. Telefonen tilhørte en 50-årige mand fra Solrød Strand, som politiet traf på sin bopæl og i besiddelse af sin telefon.

Politiet vurderede, at han var ophidset, påvirket af stoffer og måske også lidt forvirret. Da den 50-årige fortsat truede med brand mv. på den anmeldte adresse, sigtede politiet ham for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om uberettiget at have forårsaget udrykning til ildebrand, der ikke fandt sted.

Den 50-årige kan således forvente at høre nærmere fra politiet, når sagen mod ham skal afgøres.

Kilde: Midt – og Vestsjællands Politi

Deltag i debatten

Del.