I weekenden den 23. og 24. september blev der afholdt Nordiske mesterskaber for børn og unge fægtere. To piger fra Solrød deltog i konkurrencen og kom tæt på guldet.   

Mesterskaberne foregik i Estland og der blev kæmpet i aldersklasse U12, U14, U17 og U20. Solrøds to fægtere Natalja Stiller kæmpede i U14 og Zarina Stiller stillede op i både U17 og U20. Begge piger fægter i Glostrup Fægteklub.

Hård konkurrence fra øst

Inden for fægteverdenen er Danmark et lille og uanseligt land set i forhold til antal af fægteklubber. Her ligger de baltiske lande langt højere i antal. Derfor var Estland også det land med absolut flest deltagere. Lige herefter fulgte Litauen.

Med denne overrepræsentation af deltagere fra baltiske land var de danske fægtere ikke efterladt mange chancer for medaljer ved mesterskabets start.

 Hele vejen til finalen

Zarina Stiller klarede sig rigtigt godt i de indledende puljekampe, hvor hun i begge aldersgrupper slog sidste års vindere. Desværre var Zarina ramt af både mellemørebetændelse og forkølelse, hvilket var medvirkende til, at hun blev slået ud i første udslagningskamp.

Så stort tillykke til Natalja for sølvet til de Nordiske Mesterskab for unge

Natalja Stiller stillede op i U14 med en klar forventning om, at hun ikke ville gå videre fra puljekampene. Men Nataljas forventninger holdt ikke stik og hun gjorde det godt. Faktisk så godt at hun blev ved med at kæmpe sig op og vinde indtil hun stod i finalen.

I finalen kom modstanderen hurtigt foran, men herefter begyndte de at skiftes til at være foran flere gange. Desværre blev Natalja til sidst slået med 15-14 i en meget spændende kamp. Tabet af guld slå dog ikke Natalja ud. Hun var derimod pavestolt af sin sølvmedalje i de Nordiske mesterskaber.

Kilde: Carsten Stiller

Deltag i debatten
Del.