Onsdag d. 24. oktober kl. 19 viser Solrød Bibliotek dokumentarfilmen Fædre og sønner.

En eventyrlig fortælling om længsel, familie og uroligt blod instrueret af Andreas Dalsgaard.

De fleste danskere kender familien Haslund-Christensen af omtale. Søren Haslund-Christensen var i mange år Hofmarskal for Dronningen.

Farfar Henning var berømt opdagelsesrejsende, men levede måske et dobbeltliv som hemmelig agent. Barnebarnet Michael lokker sin gamle far Søren Haslund-Christensen med på en rejse i farfaderens fodspor.

Dels fordi de begge har Mongoliet i blodet, men også fordi Sørens helbred skranter og Michael ønsker at spendere tid med sin far, før det er for sent.

En hjertevarm og morsom fortælling om familie og om mænd drevet af eventyr.

Efter filmen er der mulighed for dialog og spørgsmål til Michael Haslund-Christensen.

Billetter til filmen kan købes på www.solbib.dk og koster 30,- kr.

Kilde: Solrød Bibliotek

Deltag i debatten
Del.