DøgnNetto er nu blevet omdannet til 3 special butikker på hjørnet af Solrød Strandvej 66.

For små 14. dage siden åbnede Lagkagehuset, Paradis og Smeralda i Solrød. Alle 3 butikker har fået en meget flot modtagelse af alle borgerne i kommunen. Borgerne taget godt imod og været meget positive overfor den nye flotte plads i Solrød. Bag byggeriet står Hans Odder og Jens Bang Liebst.

Den daglige leder Mia fra Lagkagehuset udtaler til Netavisen-Solrød:

– Lagkagehuset er blevet taget rigtig godt imod her i Solrød. Vi har haft meget travlt fra dag et. Vi har måtte ansætte flere folk end først beregnet både til bageriet og til ekspeditionen i butikken. Vores butikschef Mette har haft en meget travlt men også rigtig spændende start. Lagkagehuset bager selv alt i eget bageri. Det er alt fra lækre jordbærkager, brød, festkager og hjemmelavede pizzabunde. Pt. er der 15 ansatte i Lagkagehuset i Solrød.

Om Lagkagehuset:

I 2008 skabte Ole Kristoffersen og Steen Skallebæk i fællesskab Lagkagehuset, som vi kender det i dag. De havde hver især drevet succesfulde bagerforretninger i mere end 15 år – Ole i København og Steen i Haderslev. De to mødtes omkring en fælles passion for at udbrede bedre bagværk til danskerne. Siden er mange nye Lagkagehuse kommet til, men den kompromisløse oplevelse af bagværk, der giver dig smagsoplevelser, du ikke glemmer, er stadig omdrejningspunktet.

Ejer af Paradis Saslan i Solrød udtaler til Netavisen-Solrød:

-Vi har fra første dag haft rigtig travlt, så travlt, at vi i starten havde svært med at følge med i isproduktionen. Alle kunder har udvist stor forståelse for vores situation, og folk har taget rigtig god imod os. Vi har nu fået styr på dette, og nu er der is til alle anset tidspunkt. Paradis producerer selv alt is, som sælges i butikken.

Lørdag d. 17 juni 2017 fra kl. 12-14 uddeler Paradis Solrød GRATIS smagsprøver i størrelse af 2 kugler is til alle, som kommer forbi.

Om Paradis:

Den første Paradis butik blev åbnet i år 2000 i Århus på Nørregade. Ideen til Paradis kommer fra de italienske gelateriaer i Rom, hvor atmosfære, kvalitet og glæde går hånd i hånd. Isen blev tilpasset til danskerne ved blandt andet at mini­mere fedtindholdet og benytte friske og naturlige råvarer. Samtidig skulle det være et koncept, hvor isen blev produ­ceret dagligt – så frisk som muligt var ideologien. Derfor er kvaliteten også i højsædet hver dag, og hver is har en lækker cremet konsistens og en fantastisk smag.

I 2003 åbnede den første Paradis butik i København på Sankt Hans Torv. Københavnerne tog så godt imod isen, at man allerede året efter kunne åbne endnu en Paradis butik – denne gang på Frederiksberg. Der var ingen tvivl om, at der var plads til flere Paradis butikker, og dette resulterede i åbningen af den første franchisebutik på Amager i 2005. Siden da er der åbnet nye butikker hvert år, og vi tæller i dag ca. 50 butikker i Danmark. Vores første udenlandske butik åbnede i Los Angeles i USA i efteråret 2009. Området tæller i dag 6 butikker, og flere er på vej.

Smeralda udtaler til Netavisen-Solrød:

-Vi havde håbet, at de kunne starte stille og roligt op, men borgerne i Solrød ville det anderledes ;O). Der har fra starten af været ekstra stort pres på køkkenet. Dette har medført, at der var lidt skønhedsfejl i starten. Dette er der nu taget hånd om. Hos Smeralda i Solrød har vi 3 retters menuer og 7 retters menuer. Frokostkortet gælder fra kl.11-16 alle dage. Aftenskortet gælder fra kl. 6-21, og restauranten lukker kl.22.  I den nærmeste fremtiden vil vi få Brunch lørdag og søndag samt tapas og buffet UD AD HUSET. Den daglige chefkok er fra Rom/Italien, og hedder Alessandro. Planen er at Smeralda vil få besøg af kendte chefkokke, som vil lave lækker og inspirerende mad til vores gæster.

Alle 3 butikker vil gerne takke for den flotte velkomst – og de ønsker alle kunder rigtig god sommer.

-På gensyn på Solrød Strandvej 66

 

 

 

 

Deltag i debatten
Del.