Traditionen tro kommer blodbanken forbi Aktivitets- og frivilligcenteret. Så skal du ikke så langt, hvis du har lyst til at donere blod.

Som bloddonor kan du være med til at redde liv for patienter på de danske hospitaler, ét lille prik for dig kan betyde overlevelse for en anden.

Du hjælper blandt andet ved kræftbehandling, ulykker og fødsler, samt behandlingen af en lang række sygdomme, hvor blod er en forudsætning for patientens overlevelse.

Du kan blive bloddonor, hvis du:

– er mellem 17 og 60 år.
– er sund og rask.
– vejer mindst 50 kg.
– kan tale og forstå dansk

Opfylder du de enkle krav, så meld dig som bloddonor i dag!

Det tager kun ca. 20 minutter at give blod. Du bestemmer selv, hvor mange gange om året du vil give blod. Dog skal der altid gå mindst 3 måneder imellem, så det vil højst være 4 gange om året.

De 450 ml. du giver ved en bloddonation bliver hurtigt gendannet i kroppen igen.

Vær opmærksom på, at man skal være tilmeldt som bloddonor på forhånd (og mindst tre måneder i forvejen). Du kan også møde op og blive tilmeldt, så du er klar til næste tapning.

Du kan læse mere her: https://bloddonor.dk/

Dato: Torsdag den 11. april 2019

Klokken: 14.30

Adresse: Blodtapningen foregår i den store sal på Aktivitets- og Frivilligcenteret, Solrød Center 85, 2680 Solrød Strand.

Kilde: Solrød Kommune

Deltag i debatten
Del.