Mens vi venter på, at det skal blive den 24. december, så lad os høre hele historien – fra begyndelsen.

Søndag den 10. december kl. 11 kan du i Solrød Strandkirke høre forfatter Ida Jessens genfortælling af Bibelen. De ni læsninger fører os fra skabelsens tid over bl.a. syndefaldet, bebudelsen og hyrderne på marken til kærligheden, der stadig er i verden.

Gudstjenesten, ved præst Charlotte Gravesen, er en blanding af læsning af bibelske tekster og sange, der understreger teksternes pointer. Bl.a. synger Solrød Sogns pigekor og sanger Elaf Larsen akkompagneret af organist Ove Mathiesen “What a wonderful World” og “Nu tændes 1.000 julelys”.

Ind imellem skal der også synges salmer, og selvfølgelig skal der tændes lys i adventskransen.

Kilde: Annette Forsberg de los Reyes

 

Deltag i debatten
Del.