Det har været en tradition siden 2012, at de borgerlige partier i Greve-Solrød har afholdt fælles grundlovsmøde på Greve Museum. Men der bliver ikke noget møde i 2019.

Claus Jensen, Venstre, forklarer: ”Der er valg både den 26. maj og den 5. juni, der er Greve Sommerfestival den 25. maj og et valgmøde i Karlslunde Hallerne den 29. maj, så både af hensyn til publikum, men også de frivillige, der arrangerer møderne, har vi valgt ikke at holde grundlovsmøde i år 2019”. Hans Barlach, Konservative, uddyber: ”Jeg tror befolkningen som helhed får rigeligt af politik her i maj og juni, så grundlovsmødets mission at minde os om vort demokrati, er overflødigt i år.”

”Vi er mange, der enten er på arbejde eller hjælper ved valget 5. juni som tilforordnede vælgere, som ikke vil kunne deltage i Grundlovsmødet i år”, forklarer Nanna Olsen, DF.

”Men vi kommer stærkt tilbage i 2020, det er helt sikkert”, understreger Frederik Damgaard, LA. Og de andre nikker samstemmende: ”Det er helt sikkert – vi er tilbage 2020”.

Kontakt Frederik Damgaard, frederik@frederikd.dk, 20 731 781

Kilde: Claus jensen

Deltag i debatten
Del.