Chris Minh Doky er én af verdens mest efterspurgte og anerkendte jazzmusikere. Nu er der en helt enestående chance for at opleve ham i Havdrup Sognehus, hvor han holder foredrag torsdag, den 16. november kl. 19.30.  

Chris Minh Doky fandt tidligt ud af, at han havde et særligt musikalsk talent, og ikke mindst at hans enorme musikalske nærvær gjorde ham til en af de helt store efterspurgte stjerner. Det nærvær han intuitivt følte og levede i musikken, formåede han dog ikke uden for musikken. Ligeså stærkt som hans karriere voksede, ligeså stejlt gik det nedad i hans personlige liv.

Oplev Chris Minh Dokys personlige og ærlige foredrag om at miste sig selv i manglende nærvær – og om vejen til at genfinde livsgnisten. Foredraget tager afsæt i Chris’ anmelderroste bog Nærvær fra 2016. Der er entré til foredraget.

Kilde: Marianne Asmussen

Deltag i debatten
Del.