I Solrød værner vi om en historisk tradition: Det samarbejdende byråd. Det brede samarbejde er til glæde for borgere, foreninger, virksomheder og de 1.700 ansatte i kommunen.

I byrådet bruger vi tiden på at finde de bedste løsninger med den økonomi, som vi har til rådighed, fremfor at bruge tiden på politiske drillerier og diskussioner, som hverken gavner borgerne eller lokalsamfundet – og som risikerer at give næring til politikerskepsis.

Alle medlemmer af Solrød Byråd har netop vedtaget budgettet for 2019, der fastholder det nuværende gode serviceniveau og samtidig afspejler vækst, bæredygtig udvikling og ansvarlig økonomisk politik. Vi fastholder et konkurrencedygtigt skatteniveau og har fortsat undgået den særlige erhvervsskat – dækningsafgiften.

Budgettet for 2019 lever til fulde op til vores valgprogram og motto: “Dit og mit Solrød.

De bedste hilsner VENSTRE i Solrød Byråd

  • Niels Hörup
  • Kim Sunesen
  • Ivar Haugaard-Hansen
  • Jane Noer
  • Lene Stevnhoved
  • Michael Arnø
  • Sabrina Zimmerman Pedersen
  • Henning Arlofelt Petersen
Deltag i debatten
Del.