Det sker, at jeg har en københavner til bords. På et tidspunkt i samtalens løb bliver jeg så spurgt, hvor jeg kommer fra. »Solrød,« svarer jeg, hvorefter min ven(inde) for aftenen stiller op med et forklarelsens lys: »Nå, Sorø, det kender jeg godt.« Jeg får forklaret, at det er S-o-l-r-ø-d og ikke S-o-r-ø. Så indtræder der ligesom en pause i snakken, for hvad er Solrød andet end et sted, man kører igennem på motorvejen for at nå frem til noget bedre? Jeg prøver at komme tilbage i kampen ved at fremhæve områdets mange positive træk – som for eksempel det, jeg subjektivt kalder for Sjællands bedste strand. Det preller dog af på min samtalepartner, og end ikke en uformel invitation til at prøve stranden af bider på. Det handler om snobberi, som vi ikke kan stille så meget op med. I stedet kan vi så glæde os over, hvor privilegeret vi i grunden er her i kommunen. Nok er Danmark ét stort vandland, hvor selv den mest tørre landkrabbe har ganske kort tids bilkørsel til havet, men det er altså de færreste steder, hvor by og vand smelter så meget sammen, som tilfældet er i Solrød. Det betyder, at vi bruger stranden på en anden måde end så mange andre danskere. Jeg er født og opvokset i Vendsyssel, hvor Vesterhavets brusen var vores vandlegeplads om sommeren. Men vi havde nogle og fyrre kilometer til vandkanten, og det gjorde, at en strandtur ofte blev en event, der skulle planlægges dage i forvejen.

Her i kommunen er der ikke så mange dikkedarer. Vi stikker en finger i vejret og få minutter senere står vi på stranden. Ikke kun fordi, at vi har en strand, men fordi vi har en ren strand. Det skyldes udelukkende Solrød Strandrenselaug, der siden 2008 har sørget for, at den ildelugtende og klamme tang bliver fjernet, så vi andre kan hoppe i baljen med intakte fødder og næser.

Det er et enestående stykke arbejde, som vi almindelige nydere og brugere kun kan sige tak for. Det nemmeste ville nemlig være at lade tangen passe sig selv og søge mod andre strande. Men sådan tænker vi ikke her i kommunen. Her er vi fælles om at løse tingene, og vi giver hellere en hånd for meget end en for lidt. I nær fremtid vil tangen tilmed blive kørt til Solrød Biogasanlæg, så det kan blive anvendt til et mere passende formål end blot at stinke.

Det lyder måske lidt for provinsielt. Men det er sådan, det er. Det værste i tilværelsen er stilstand og tanken om, at der nok er nogle andre, der gør noget ved problemerne. Til gengæld får vi så serveret retten til noget så politisk ukorrekt som at blære os. Vores københavner fra før kan så sidde på sin strand og tænke sit – hvis han eller hun da ellers kan klemme ballerne ned i sandet. I Solrød har vi masser af det hele: ren strand, blødt sand og en havtemperatur, der ifølge rygtet er højere end Key West – og i hvert fald højere end i Sorø Sø.

Deltag i debatten
Del.