Hvor meget skal man sige til sine børn, hvis man som forælder har en psykisk sygdom? Dét kan du få gode bud på, når PsykInfo sætter fokus på børn som pårørende. 

Arrangementet finder sted torsdag d. 7. december på Solrød Gymnasium fra kl. 19-21.30.
Det er gratis at deltage – du skal blot tilmelde dig hos PsykInfo på: 70 25 02 60 eller psykinfo@regionsjaelland.dk.

Når psykisk sygdom rammer, ønsker ingen, at det kommer til at gå ud over deres børn. Forældrene har et ønske om at hjælpe deres børn med at håndtere de vanskeligheder, sygdommen fører med sig. Men man kan let blive i tvivl: Hvor meget skal man sige, og hvordan kan man hjælpe sine børn med at skabe mening i de ting, der sker?

Til arrangementet kan du møde Nanna Sofie Højstrøm, der er mor med en bipolar lidelse, og som har skrevet børnebogen “Viggo og Walthers verden”. Hun vil fortælle, hvordan hun og hende mand har talt med deres to børn om hendes sygdom, og hun vil give indblik i nogle af de konkrete værktøjer, som de selv har benyttet.

Du kan også møde socialrådgiver og familieterapeut Ingelise Nordenhof, der giver gode råd og idéer til, hvordan man kan tale med børnene om psykisk sygdom. Ingelise har gennem de seneste 15 år arbejdet med børn og unge, der pårørende til forældre med psykisk sygdom.

Program:
Er mor syg igen?
v. Nanna Sofie Højstrøm, forfatter til “Viggo og Walthers verden”

Når børn er pårørende – gode råd til samtaler med børn om psykisk sygdom
v. Ingelise Nordentoft, socialrådgiver og familieterapeut

Tid & sted:
Torsdag d. 7. december, kl. 19-21.30
Solrød Gymnasium
Solrød Center 2
2680 Solrød Strand

Kilde: Terese Werner

 

Deltag i debatten
Del.