Den 1. april har Charlotte Gravesen været præst i Solrød Sogn i 25 år. Fra sit kontor i Solrød Strandkirke har hun udsigt til butikker og fitnesscenter og Mosevej, der bl.a. fører til idrætscenteret. ”Jeg elsker at have kontor ud til Mosevej. For 25 år siden var der næsten ingen trafik, men i dag myldrer det med liv og mennesker lige udenfor mit vindue, og det er så dejligt”, siger Charlotte Gravesen.

I alle årene som præst har det vigtigste for hende været, at de mennesker, der sidder på bænkene i Solrød Strandkirke og Solrød Kirke, kan relatere sig til det, der bliver sagt på prædikestolen.

Charlotte Gravesen på sit kontor med udsigt til Mosevej.

”Jeg bliver ked af, hvis ordene ryger hen over hovederne på folk, for budskabet om, at vi mennesker er elsket, bliver tilgivet, er gode nok, og at Gud altid er der for os, er det vigtigste. De første to-tre år føltes jobbet som at stige på en hurtigt kørende karrusel, hvor det bare gjaldt om at hægte sig fast. Men derefter blev der tid til bl.a. at nedsætte et gudstjenesteudvalg, som siden da har arbejdet med at gøre gudstjenesten mere åben og imødekommende – særligt overfor dem, der ikke er vant til at komme i kirken”, fortæller Charlotte Gravesen.

Når Charlotte Gravesen mødes til en kop kaffe med kollegerne i Solrød Strandkirke er det i våbenhuset.

Fremmed overfor kirken

”Når jeg skal skrive en prædiken, tænker jeg altid nøje over, hvad teksten har at sige til de mennesker, der kommer i kirken. Det kan være, at jeg nævner en episode fra Netto eller noget andet dagligdags, som de kan genkende. Mange føler sig jo fremmede over at komme i kirken”, siger Charlotte Gravesen, som bruger lang tid på at skrive en prædiken, og for hvem det aldrig bliver en leg.

Efter 25 år i præstekjolen kender Charlotte Gravesen mange i Solrød.

”Det er et privilegium at hilse på så mange, når jeg cykler rundt i sognet. Det varmer med alle de smil fra mennesker, som jeg har mødt gennem kirken. Jeg talte efter for nylig. Jeg har døbt 823 børn og voksne, men jeg har ikke tal på, hvor mange jeg har konfirmeret, haft til juleandagter, viet og bisat, siger hun.

På søndag holder Charlotte Gravesen prædiken forud sin jubilæumsreception.

”I mit arbejde holder jeg allermest af mødet med mennesker, uanset om det er små børn, konfirmander eller brudepar. Ved f.eks. bisættelsessamtaler inviteres jeg med stor tillidsfuldhed ind i de afdødes familier og kommer helt tæt på familiernes liv. Det er et stort privilegium at have sådan et job”, fortæller Charlotte Gravesen.

Privat har hun i 27 år været gift med kollegaen Bo, der er præst i Hundige-Kildebrønde Sogn og med hvem hun har en datter og søn på henholdsvis 22 og 19 år.

”Da vores børn var små, kunne jeg spotte de gode barnepiger til dem blandt mine konfirmander. Jeg fandt også nogle drenge, som vi kaldte barnedrenge. Vi har haft de mest fantastiske af slagsen, og jeg har fulgt dem op gennem deres teenage- og voksenliv. Som præst arbejder du altid, når andre har ferie – jul, påske og pinse – så vores børn er tit blevet passet juleaften. Det er den omkostning, der er ved at være præst”, siger Charlotte Gravesen og fortsætter:

”Jeg har da også for mange år siden overvejet, om jeg skulle noget andet. Men i dag synes jeg, at det at være præst er det bedste overhovedet”.

Søndag den 7. april kl. 12-14 fejrer menighedsrådet i Solrød Sogn hendes jubilæum med reception i konfirmandlokalerne i Solrød Strandkirke.

Alle er velkomne til at komme og ønske jubilaren tillykke, efter hun selv har holdt søndagens prædiken ved gudstjenesten kl. 11.

Kilde: Solrød Sogn

Deltag i debatten
Del.