Når man har autisme kan det være svært at gå i skole, tage en uddannelse og leve et børne- og ungdomsliv med de krav og forventninger, der følger med.

Udover at give en grundviden om autisme sætter PsykInfo-arrangementet ”Autisme – uddannelse og ungdomsliv?” fokus på de udfordringer, autisme kan give i forhold til uddannelse og ungdomsliv, og på hvordan man kan hjælpe børn og unge med autisme, så hverdagen bedre kan fungere.

Arrangementet finder sted tirsdag d. 14. marts kl. 19-21.30 i foredragssalen på ZBC Roskilde – Slagteriskolen, Maglegårdsvej 8 i Roskilde. Det er gratis at deltage – du skal blot tilmelde dig hos PsykInfo på tlf.: 70 25 02 60 eller psykinfo@regionsjaelland.dk.

Autismespektrumforstyrrelse – eller i daglig tale autisme – giver den enkelte udfordringer i det sociale samspil med andre, fordi kommunikation, kontakt og samvær er vanskeligere, og når uskrevne regler og normer sjældent giver mening for mennesker med autisme. Alt skal helst være som aftalt, og som reglerne foreskriver, eller oplever mennesker med autisme uro og får konflikter med andre.

Når man har autisme kan det derfor også være svært at gå i skole, tage en uddannelse og i det hele taget leve et børne- og ungdomsliv med de krav, forventninger og sociale normer, der følger med.

Arrangementet giver grundviden om autisme og de udfordringer, der følger med, men også forslag til, hvordan man kan hjælpe børn og unge med autisme, så hverdagen bedre kan fungere.

Til arrangementet vil der være tre faglige oplæg, der belyser livet som barn eller ung med autisme fra forskellige vinkler.

Arrangementet er en del af PsykInfos temauger ”Ung og anderledes”.

Kommende arrangementer om temaet:

Deltag i debatten
Del.