Juhuuuu! Så er det vinterferie i Solrød Kommune, og her kommer 5 gode bud på, hvad man kan lave her i kommunen i ferien.

1. Prøv kræfter med forhindringsbanen i ’svømmeren’

Svømmehallens megafede forhindringsbane er naturligvis pustet op og klar til kravlenisser, vovehalse og vaskeægte vandhunde! Forhindringsbanen er oppe hver dag mellem 10-14, og hvis du køber billet igennem centerforeningen, er der tilmed penge at spare.

2. Gå på bogjagt og gør et kup 

Biblioteket står overfor store forandringer, så vores søde bibliotekarer har sorteret i vores store udvalg af bøger og sætter mellem 8.000-10.000 bøger til salg. Så smut forbi biblioteket og gør et kup – og så er vinterferie-læsningen også i hus. Bøgerne koster mellem 5-20 kr.

3. FIFA-turnering

Vi skal finde Solrøds absolut bedste FIFA 19-player på Ps4. Vi hygger os, vi spiller fair, får en sodavand og nogle popcorn. Men husk en madpakke, hvis det bliver en lang dag.

Det uofficielle FIFA-solrødmesterskab foregår på Solrød Bibliotek og Kulturhus.Onsdag den 20. er det de 6-10 årige, der dyster mod hinanden, og torsdag den 21. er det de 11-15 åriges tur.

Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig.

Tilmelding for 6-10 årige

Tilmelding for 11-15 årige

4. Gratis bioklub  

Er du mellem 8-13 år, så bør du cykle forbi biblioteket torsdag i vinterferien. Der viser vi nemlig en spændende film i Bioklubben – og det koster slet ingenting! Så tag endelig dine venner med til et par hyggelige timer på Solrød Bibliotek og Kulturhus.

Tilmed dig og læs mere her.

5. Vinterbadning på stranden

Foråret er på vej, så det er snart sidste chance, hvis du skal opleve det helt kolde gys! Vinterbadning er populært som aldrig før, så hvorfor ikke kaste dig ud i det, når nu du ved, at du kan komme hurtigt hjem i varmen bagefter? Men pas på! Det skulle være afsindig vanedannede! 😉 Og så råder vi naturligvis til, at du team’er op med en ven, så der ikke sker nogle ulykker.

Kilde: Solrød Kommune

Deltag i debatten
Del.