Debatten kører for fuld skrue i øjeblikket – både i de nationale medier men også i flere medier her i kommunen – og ikke mindst i diverse halvpolitiske Facebook-grupper. Skal man vælge skattelettelser, eller skal man vælge velfærd? Skattelettelser eller velfærd?

Nogle partier og politikere vil kun det ene, mens nogle andre kun vil det andet, må man forstå. Eller det er i hvert fald det, der er nogen, der prøver at bilde os ind. Men giver det virkelig mening, og er danskerne virkelig så dumme, at de bider på den slags fordummende retorik? Jeg tror det ikke, og jeg bliver ærligt talt lidt træt af at høre på den samme sætning igen og igen. Skattelettelser eller velfærd? Skattelettelser eller velfærd? Skattelettelser eller velfærd?

Lavere skat kan også være velfærd

For det første bliver jeg lidt irriteret over, at andre dermed insisterer på at bestemme, hvad velfærd er for mig. Velfærd er et så bredt (og efterhånden tyndslidt) begreb, at det er på vej til at miste sin betydning – for hvis alle trækker i det og bruger det til alt, der blot har med ekstra offentlige udgifter at gøre, så ender det med ikke rigtigt at være nogle af delene.

Jeg vil også godt være ærlig og indrømme, at jeg også ser lavere skat som en mulighed for øget velfærd for mig og min familie. Man tør næsten ikke sige det højt, for der skal nok hurtigt komme en rendende med en anklage om, at hvis man gerne vil beholde lidt mere af sin egen løn, så er man samtidig ude på at slagte hele vores velfærdssamfund.

Sundhed, lykke og trivsel

Men ifølge ordbogen defineres velfærd som “sundhed, lykke og trivsel” for den enkelte – og hvorfor kan det så ikke også være velfærd, når en børnefamilie får mulighed for en ekstra familieweekend i Legoland, eller når det ældre ægtepar får mulighed for at købe en lidt sikrere bil?

Det er det i min bog. Og det behøver i øvrigt ikke engang at dreje sig om noget håndgribeligt eller materielt. En smule mere luft i budgettet i hverdagen vil helt stensikkert være det samme som lidt mere velfærd for netop den familie, det drejer sig om. Det skal man ikke have dårlig samvittighed over.

Jeg skal i hvert fald ikke komme og gøre mig til dommer over, hvad der er vigtigt for de danske familier, og hvad de skal bruge endnu flere af deres penge på – og jeg synes også, at andre bude holde sig for gode til det.

Lidt mere plads til det hele

Hvis man tillader sig at gå ind for lavere skat (og ja, indrømmet, det gør jeg) og dermed mere privat frihed og velfærd for de danske familier, så bliver man hurtigt kaldt alt fra egoistisk til usolidarisk. Men er det i virkeligheden ikke mere egoistisk og usolidarisk, hvis man i endnu højere grad vil diktere, hvad velfærd er for alle andre?

Under alle omstændigheder ville det være godt for alle, hvis vi snart kom ud over den der ‘det ene eller det andet’-retorik, som kører for tiden, og som vel i virkeligheden har kørt i nogle år efterhånden. Uanset om man definerer velfærd, som ordbogen gør det, eller om man har adopteret en mere politisk definition, så er det sjældent så sort/hvidt, at der kun er plads til det ene. Lad os prøve, om vi i stedet ikke kan få lidt mere plads til det hele.

Morten Scheelsbeck
Journalist
Solrød Strand​

Deltag i debatten
Del.