Sådan skrev Lonni ansat på Christians Have i en mail til kronprinsparrets hofstat 

Lonni arbejder i rehabiliteringen på vores plejecenter Christians Have, som hun har gjort siden 2015. Da Lonni kom tilbage fra barsel i april 2019, kom hun tilbage til en fortryllende sansehave, som gjorde hende stolt helt op til ørene. Stolt af at arbejde et sted, der tilbyder de ældre gode faciliteter, forhøjet livskvalitet og værdighed.

En aften, da Lonni sad hjemme i sofaen, besluttede hun sig så for at sende en mail til kronprinsparrets hofstat, hvor hun fortalte om den unikke sansehave, og hvor meget værdi den har givet til beboerne, pårørende og medarbejderne. I samme mail inviterede hun derfor kronprinsparret til at komme forbi og opleve med egne øjne, hvor smuk og berigende sansehaven er. Desværre fik Lonni besked, om at kronprinsparrets kalender er helt booket op på nuværende tidspunkt, men det stopper ikke Lonni.

”Jeg har tænkt mig at vende tilbage til dem i 2020,” fortæller Lonni.

Det er så skønt at høre, hvor stort et indtryk sansehaven gør på både beboere, pårørende og medarbejdere. Lonni fortæller, at medarbejderne tænker sansehaven ind i deres daglige aktiviteter med beboerne, så de stimulerer kroppen, og de pårørende benytter også dagligt haven sammen med beboerne. Sansehaven er en helt unik oplevelse, som imponerer gang på gang. Om sansehaven får royalt besøg næste år, må vi vente og se.

Kilde: Solrød Kommune

Deltag i debatten
Del.

Kommentarer er lukket.