Jeg er startet for mig selv midt i Solrød Center nr. 12 lige overfor Solrød Rådhus, Solrød Bibliotek og Solrød Gymnasium i meget lækre lokaler.

Jeg har gennem 14 år arbejdet sammen med Sydkystens køreskole, men vil nu glæde mig til selv at følge eleverne fra 1. teoriaften til kørekortet er i hus. Mine teorihold er på maks. 8 elever. Det skaber mere fokus og ro i undervisningen. Jeg har valgt at lægge teoriundervisningen kl. 16.15. Det passer med at det meste undervisning i gymnasier, tekniske skoler og handelsskoler er slut. Der starter et nyt hold op i begyndelsen af måneden.

Jeg lægger vægt på en god oplevelse og en høj kvalitet i den faglige undervisning, ikke bare for at bestå teori- og køreprøve, men også for at eleven bliver en dygtig bilist.

Mit speciale er kørekort B (almindelig bil) og generhvervelse.

Jeg er også uddannet førstehjælps instruktør. Jeg vil derfor på et tidspunkt tilbyde førstehjælpskursus i forbindelse med kørekortuddannelsen.

Velkommen i No.1 køreskole

Kilde: Kim Juul Christoffersen

Deltag i debatten
Del.

Kommentarer er lukket.