Syv ud af Solrød Byråds otte partier, der repræsenterer 18 ud af 19 byrådsmedlemmer, har indgået en budgetaftale, der også fremover sikrer tryghed, sundhed og værdighed i alle aldre. Hele budgetaftalen kan læses på Solrød Kommunes hjemmeside.

Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, HavdrupListen, Dansk Folkeparti og Venstre har den 26. september 2021 indgået en budgetaftale for 2022-2025.

Budgetaftalen står på skuldrene af Budgetaftale 2021, og den sikrer et godt grundlag for Solrød Kommunes vækst og udvikling i årene fremover, hvor der bl.a. kommer mange nye borgere til kommunen samtidig med, at der også bliver flere ældre, som kommunen skal tage sig godt af.

Der er derfor bl.a. reserveret mere end 40 mio. kr. til flere hænder på børne- og ældreområdet de kommende år. Samtidig er der også sat midler af til en udvidelse af kommunens gode og trygge rammer fx med en udvidelse af Plejecenter Christians Have og etableringen en helt ny daginstitution i strandområdet. På den måde sikrer budgetaftalen, at der også i fremtiden kan sikres tryghed, sundhed og værdighed for borgere i alle aldre.

Hele budgetaftalen kan læses her.

Partiet Liberal Alliance står uden for budgetaftalen og er kommet med deres eget ændringsforslag, som kan læses her.

Budgettet for 2022-2025 bliver endeligt vedtaget på byrådsmødet den 11. oktober 2021.

Kilde: Solrød Kommune

Deltag i debatten
Del.

Kommentarer er lukket.