Allerede på søndag den 25.8 kan du komme til en gratis prøvetime af de 3 nye hold der starter i september hos Fin Form i Havdrup. Holdene er planlagt som følger:

Step Freestyle – kl. 09-10
Yoga Stræk – kl. 10-11
Zumba Fitness – kl. 11-12

Tilmelding sker ved at du sender en mail til info(at)finformhavdrup.dk eller ved at sende en SMS/ringe til 31 40 70 50.

Her er en kort beskrivelse af de 3 nye hold:

Zumba Fitness – Zumba er for dig, der vil have det sjovt samtidig med, at du forbrænder masser af kalorier. Der er garanti for sved, smil og gode rytmer. Vi skal vrikke med hofterne og være lidt lækre.

Tidspunkt: torsdage kl. 10-11

Yoga Stræk – består af en række strækøvelser for hele kroppen, bl.a. med inspiration fra forskellige yogaøvelser, og der afsluttes med afspænding og/eller meditation. Vi sætter tempoet ned og giver os selv tid til at slappe af i både krop og sind.

Tidspunkt: onsdage kl. 17:30-18:30

Step Freestyle – består af en lille koreografi på og omkring Step-bænken, som langsomt bygges op og som kan tilpasses alle niveauer fra begynder til øvet. Vi får sved på panden og smil på læben til god musik.

Tidspunkt: onsdage kl. 18:30-19:30

Ud over de nye hold, vil vi fortsætte med de mange eksisterende hold som bl.a. Pump, Bodytoning, Cirkeltræning, Udendørs styrketræning, HIIT, Spinning/Bike og PowerWalk. Se hele holdplanen her:

http://www.finformhavdrup.dk/Tr%C3%A6ning/Holdplan.aspx

Kilde: Fin Form Havdrup

Deltag i debatten
Del.

Kommentarer er lukket.