Sæsonopstarten står for døren og Solrøds herreseniorer løb på græs for første gang tirsdag d.14/1.

Drengene løb ud til første træning, som forhåbentligt bliver startskuddet på en forårssæson der bliver ligeså spændende og tilfredsstillende som efterårssæsonen har været det. Solrød FC ligger således på 1. pladsen i serie 1.

Som optakt til der hvor det virkelig gælder, nemlig sæsonstart d.4/4, skal holdet op mod kvalificeret modstand i form af adskillige serie 1- og sjællandseriehold.

Herreseniorerne lægger ud allerede d.6/2 kl.18:40 mod FC udfordringen fra Københavnsserien (hjemmebane).

På trods af at alt lyder som om det går som det skal, måtte de ved afslutningen af efterårssæsonen desværre erfare, at Skjold Burne vores ellers faste Man of the match sponsor lukker, og vi står derfor uden kampsponsor.

“Vi håber der dukker en ny sponsor op. Skjold Burnes flotte bidrag med en flaske champagne til kampens spiller, har været med til at løfte både stemning og gejst i omklædningsrummet” udtaler ass.træner Bo Hansen.

Kilde: Kenni Hyldahl

Deltag i debatten
Del.

Kommentarer er lukket.