Solrød Comets har skrevet en to årig kontrakt med Milan Hinic i klubbens 40 års jubilæums sæsonen.

I bestræbelserne for at vende tilbage til 1. division har Solrød Comets fornyet kontrakten med Milan Hinic, der nu har været cheftræner for 1. herreholdet i tre år.

De sidste tre år har holdet udviklet sig utroligt, og i den forgangne sæson var der også store forventninger til holdet, men med utroligt mange skader i løbet af sæsonen, hvor der på intet tidspunkt var et fuldt hold og med mindst 4 ud af holdets 6 mest bærende spillere på skadeslisten hele tiden, har det været svært at leve op til klubbens og ikke mindst holdets egen målsætning.

Da turneringen blev suspenderet i marts, var hele holdet godt kede af, at de ikke kunne vise i slutspillet, at holdet var betydeligt bedre end stillingen viste.

Derfor er Solrød Comets og ledelsen omkring holdet allerede nu i gang med at opbygge et hold, der skal være med helt fremme i 2. division og gerne være blandt de to hold, der rykker op fra 2. division øst i foråret og gerne være den bedste gave i klubbens jubilæumssæson.

Med aftalen har Solrød Comets stadigvæk en af de bedste Basketball træner begavelser der er i landet og med en større talent udvikling skal holdet have en større bredde, Milan Hinic udtaler, at der skal arbejdes hårdere og det skal være sværere at blive udtaget. Holdets grundform skal være bedre, så vi undgår en del af de skader, vi har haft den foregående sæson.

Milan Hinic

Med den nye aftale har Milan Hinic også fået en del mere at se til i den kommende sæson, da han også skal udarbejde retningslinier for, hvordan trænertråden i Solrød Comets skal være.

Det skulle gerne give flere spillere på et højere internationalt plan. Udover Milans retningslinier har klubben også oprettet deres egen masterclass for spillere, der har tilmeldt sig eller er udtaget til et ungdomslandshold. Dette projekt vil også være et af cheftrænerens fokusområder.

Solrød Comets håber, at der, med de tiltag der er i gang, vil være mange, der gerne vil spille basketball i Solrød, de kommende år, så Solrød Comets kan tage del i den kæmpe vækst der er i dansk basketball, hvor forbundet over de sidste par år er vokset med over 5000 nye medlemmer.

Deltag i debatten
Del.

Kommentarer er lukket.