AOF Solrød arrangerer atter i år cykeltur i samarbejde med SuperBrugsen i Havdrup og Solrød Center.  Der startes fortsat i såvel Havdrup som Solrød Center.

Deltagerprisen er for såvel voksne som børn  kr. 40,00.

Billetter kan købes hos SuperBrugsen, Havdrup Center og Solrød Center fra mandag d. 22. august til og med lørdag d. 27. august.

Hold 1 – 25 km – starter kl.10.00 fra SuperBrugsen, Solrød Center og har pause/ophold v. SuperBrugsen i Havdrup og slutter ved starten.

Hold 2 – 10 km for børn og børnefamilier m. fl. – starter kl. 10.15 fra SuperBrugsen, Solrød Center og kommer gennem Jersie og Solrød Landsby og slutter ved starten.

Hold 3 – 25 km – starter kl.10.45 fra SuperBrugsen i Havdrup og har pause/ophold v. SuperBrugsen, Solrød Center og slutter ved starten.

Få en stor naturoplevelse og se de grønne områder/seværdigheder i Solrød, som du normalt ikke ser.

Der vil på 25 km turen være pause/ophold undervejs, hvor der vil blive serveret forfriskninger: vand, sodavand eller øl og frugt.

ASQUER ZAP SHOWTEATER laver gadeteater i Solrød Center v. SuperBrugsen kl. 10.00 som optakt til Solrød Rundt på cykel (omk. 15 – 20 min.) 1. del  og som afslutning på Solrød Rundt på cykel (omk. 15 – 20 min.) 2. del.

SuperBrugsens slagter fra Solrød Center serverer pølser med brød + 1 vand eller øl v. SuperBrugsen, Solrød Center ved afslutningen, samt under pausen for deltagerne fra Havdrup.

Madsen og Nielsen Swingtet spiller fra kl. 9.30 til kl. 13.00 v. SuperBrugsen, Solrød Center.

Der vil være lodtrækning om gavekort/vin fra 3F, LO Køge Bugt, LEV og Solrød Fjernvarmeværk.

Hovedpræmien er et gavekort på kr. 1.500,00, der er sponsoreret af SuperBrugsen i såvel Solrød Center som Havdrup Center.

Der kan på selve dagen købes billetter fra kl. 9.00 ved SuperBrugsen, Solrød Center og kl. 10.00    v. SuperBrugsen i Havdrup.

Deltag i debatten
Del.

Kommentarer er lukket.