I lørdagens Serie 1-kamp for herrer på Solrød Stadion mod Holbæk United faldt der over højtaleranlægget en meget dumsmart bemærkning, som er at betegne som krænkende specielt overfor vores modstanderhold.

Bemærkningen “Muhammed United” faldt i sidste del af kampen, og vi beklager dybt.

Sådanne krænkelser er stik imod klubbens holdning om, at der hos Solrød FC skal være plads til alle.

Den ansvarlige person er foreløbig blevet bortvist fra kampe på stadion, og bestyrelsen vil på et ekstraordinært indkaldt møde i den kommende uge udforme retningslinjer for at sikre, at et sådant uønsket sprogbrug i fremtiden undgås i Solrød FC-regi.

Holbæk Uniteds træner modtog efter kampen min uforbeholdne undskyldning og en skriftlig blev sendt til klubbens ledelse søndag aften.

Vi beklager som sagt dybt episoden, som gav os en rigtig dårlig afslutning på en ellers perfekt 50-års jubilæumsdag. Holbæk United havde ovenikøbet i den anledning indvilget i at komme til Solrød og afvikle kampen i stedet for i Holbæk.

Kilde: Mikkel Juul, formand for Solrød FC
(Kan for yderligere information kontaktes på 40107722)

Deltag i debatten
Del.

Kommentarer er lukket.