Solrød Idrætsunion (SIU) har netop holdt generalforsamling. I den forbindelse uddeles 3 priser til personer der har været med til at sætte Solrød på Danmarkskortet og som i den forgangne sæson har ydet noget ekstra.

Årets Idrætspræstation gik til Mia Blichfeldt SSB

Begrundelse for indstillingen:
Mia Blichfeldt vinder i en alder af kun 16 år det danske senior mesterskab. Det er den yngste vinder nogensinde (5 måneder yngre end Camilla Martin)Mia har via sit store talent og sin enestående træningsmoral bragt sig op i toppen af Europæisk seniorbadminton. Det er helt unikt i så ung en alder. Mia spillede en uge efter det danske mesterskab den afgørende kamp i finalen på det danske seniorlandshold og vandt mod Rusland, da de danske piger tog EM titlen.

Præstationen til DM skal i øvrigt kædes sammen med at SSB havde 9 spillere i semifinalen til de danske seniormesterskaber

Årets lederpris gik til Jakob Poulsen fra SSB

Begrundelse for indstillingen:
Jakob underviser til dagligt på Solrød Gymnasium. Udover dette arbejder han som træner for SSBs elitetrup med fokus på de unge talenter. Han er således også en vigtig brik i sæsonens udvikling og kraftigt medvirkende til at Mia Blichfeldt i en alder af kun 16 år netop er blevet dansk mester i Damesingle. Mia er den yngste vinder nogen sinde i damesingle, den tidligere rekord havde den tidligere topspiller Camilla Martin.

Jakob er ligeledes en stor drivkraft i forhold til klubbens 1. hold der for første gang skal spille om medaljer i den kommende uge.

Jacob har et enormt engagement og drive der sætter sit præg på dagligdagen i klubben, og en vigtig del i at SSB har formået at fortsætte den rygende udvikling og opnået store resultater samt ikke mindst at fastholde de mange lovende talenter i klubben.

Deltag i debatten
Del.

Kommentarer er lukket.