Solrød Strand Badminton og Havdrup Fodbold har via sponsoraftaler med energiselskabet OK fået udbetalt over 40.000 kroner i sponsorstøtte tilsammen.

Der er store sponsorbeløb på vej til de lokale foreninger Solrød Strand Badminton og Havdrup Fodbold, der med foreningernes sponsoraftaler med energiselskabet OK kan se frem til ekstra støttekroner i klubkassen.

I en svær og udfordrende tid under corona giver OK endda 30 procent ekstra i sponsorstøtte til foreningerne, der i stedet for sponsorchecks på 31.168,8 kroner tilsammen nu kan se frem til hele 40.519,5 kroner. Beløb, der naturligvis glæder Preben Nørgaard, der er sportschef i badmintonklubben i Solrød.

Sponsorkronerne vidner om, at der er opbakning, og at lokalbefolkningen tænker på os. Det kan være med til at rykke nogle ting i klubben og fastholde vores ambitioner,” siger han.

Vi har masser af bredde med vores 270 ungdomsspillere, og sponsorkronerne skal da også være med til at styrke vores ungdomsarbejde. Målet er at skabe det bedste talentarbejde muligt, og vi vil blandt andet med sponsorkronerne ansætte dygtige trænere.

Solrød Strand Badminton får udbetalt 11.027,69 kroner, mens Havdrup Fodbold får udbetalt 29.491,8 kroner.

Op til 15 øre pr. liter

Det er OK’s kunder, der har sparet pengene op til foreningerne ved at tanke på deres OK Benzinkort. Vælger kunderne at knytte OK Benzinkortet til sponsoraftalen, støtter de nemlig gratis med et beløb for hver liter brændstof, der tankes på kortet.

Foreningerne får fem øre for hver liter, der tankes hos OK. Derudover kan foreningerne få fem øre ekstra for den samme liter, hvis den lokale bilist køber el hos OK og yderligere fem øre pr. liter, hvis man også har mobiltelefoni hos OK. I alt 15 øre kan altså gå foreningernes vej, hver gang der bliver tanket en enkelt liter.

30 procent ekstra fra OK

Solrød Strand Badminton og Havdrup Fodbold er to ud af omkring 2.000 klubber og foreninger, der kommer til at nyde godt af ekstra støtte fra OK. Det danske energiselskab vil frem til og med maj 2021 øge sponsorstøtten med 30 procent til alle eksisterende foreninger med en benzinkortaftale, så de får ekstra hjælp til at klare sig igennem coronakrisen.

Vi ved, at denne tid er speciel vanskelig for alle klubber og foreninger, hvor mange har været tvunget til at sætte deres aktiviteter på pause. Derfor øger vi nu støtten til vores loyale og trofaste sponsormodtagere med 30 procent, så både voksne, børn og unge fortsat vil have mulighed for at dyrke idræt og foreningslivet, der hvor de bor,” siger Anders Knudsen, der er salgsdirektør i OK.

Kilde: OK

Deltag i debatten
Del.

Kommentarer er lukket.