Spejderne fra Radulf Gruppe inviterer alle interesserede til 4 familiegåture i løbet af januar måned. Alle der trænger til at strække benene efter jul og nytår får i løbet af januar måned en undskyldning for at trække familien med ud på en overskuelig gåtur i Solrøds naturområder.

Hver mandag i januar 2021, startende med den 4. januar åbner en aktivitet i et af Solrøds naturområder.
Aktiviteterne er selvguidede og vil være åbne en uge ad gangen, hvorefter der åbner en ny aktivitet i et nyt naturområde.

Det er gratis at deltage i aktiviteterne, og det kræver ingen forhåndstilmelding at kaste sig ud i oplevelserne, som egner sig til hele familien. Udgangspunktet for hver aktivitet er en gåtur på maksimalt 3 kilometer og en samlet varighed af maksimalt 2 timer. Den eneste forberedelse det kræver hjemmefra vil være at installere 1-2 apps samt i visse tilfælde medbringe enkelte hverdagsting fra hjemmet.

Vi er som spejdere også underlagt forsamlingsbegrænsninger og restriktioner. For at opretholde vores aktiviteter har vi valgt at tænke kreativt og planlægge disse alternative aktiviteter. Da de er enkle at tilgå,
så har vi valgt at gøre dem tilgængelige for alle, så der er flere der kan få glæde af dem end bare os selv.

Det er muligt at læse mere om aktiviteterne på: http://aabneaktiviteter.radulf.dk/
Vi kan kontaktes på info@radulf.dk

På vegne af Radulf Gruppe, Det Danske Spejderkorps i Solrød & Jersie

Kenneth Petersen
Gruppeleder, Radulf Gruppe
22 655 388
kenneth@radulf.dk

Deltag i debatten
Del.

Kommentarer er lukket.