Solrød Kommune opretter i år 11 nye børnehaveklasser med 250 elever i alt fordelt på kommunens tre folkeskoler.

Det er en stor dag for 250 små drenge og piger i Solrød Kommune, når de efter sommerferien tager hul på et helt nyt kapitel i deres liv som skoleelever på kommunens tre folkeskoler. Og forældrene til de mange forventningsfulde børn kan glæde sig over, at deres børn starter på tre skoler, der er blandt landets bedste folkeskoler.

“I år har det været muligt for os at opfylde alle de ønsker, vi har fået i forhold til fordelingen af elever på vores tre folkeskole, hvilket naturligvis er rigtig dejligt. Vi glæder os til at byde børnene velkommen på vores skoler, hvor de kan få et trygt og udviklende skoleliv i omgivelser, der er helt i top, både når det gælder resultater og trivsel, ” siger Kim Sunesen, formand for Familie- og uddannelsesudvalget i Solrød Kommune efter byrådsmødet.

På Munkekærskolen bliver der oprettet fire børnehaveklasser med lige under 21 elever i klasserne i gennemsnit, imens gennemsnittet i de to nye klasser på Havdrup Skole og de fem nye klasser på Uglegårdsskolen ligger 24 elever.

Kilde: Solrød Kommune

Deltag i debatten
Del.

Kommentarer er lukket.