Tirsdag d. 3. september kl. 9 fortsætter Solrød Bibliotek og Kulturhus forårets store succes TirsdagsToner og indbyder alle sangglade borgere til fælles morgensang.
Der er kaffe på kanden og sangbøger til alle, når vi mødes omkring klaveret og synger sange fra Højskolesangbogen, den danske sangskat og kendte evergreens.
Der kræves ingen særlige forudsætninger for at være med. Sangglæde, godt humør og lysten til at synge sammen er vigtigere end noder og de rette toner.
Tirsdagstoner varer en time og er et fast arrangement i Solrød Bibliotek og Kulturhus den første tirsdag i måneden – d. 3. september, d. 1. oktober og d. 5. november og d. 3. december – tilmelding er ikke nødvendig.
Kilde: Solrød Komune
Deltag i debatten